En familie i tiden
Her regerer familien Elmholdt fra Farum. En familie som alle andre? Ikke hvis vi skal sige det selv. Men man vil vel altid gerne være lidt speciel ...
Vores familie består, meget traditionelt, af to voksne (én af hver slags), og to børn (to af én slags). I rollerne som "møgungerne" ses de internationelt anderkendte barnestjerner Anders og Mathias. Grethe ses i rollen som "mor" (nomineret til en Sigurd for bedste kvindelige hovedrolle). I en mere ubetydelig birolle ses Mikkel som "far".
Vi har desværre ikke nogen hunde i familien mere. Vores første ruhårede foxterrier Soffy fik desværre konstateret en større kræftknude i foråret 2003, og vi måtte den tunge vej til dyrelægen efter en af de sprøjter man kun skal have én gang. Og hendes "lillebror" James blev generelt så gammel og dårlig at han måtte samme vej i forsommeren 2006. Om vi skal have flere hunde senere hen er da ikke umuligt, men lige nu har vi ingen planer om nyanskaffelser.