Politiske stereotyper

Torsdag, 12. marts 2009 18:39

Stereotyper, specialt af politisk karakter, er gerne kendetegnet ved både at være underholdende og groft forenklende. Men pyt med om det er sandt, bare det er sjovt. Her er mit personlige "take" på de forskellige politiske vælgergrupper i Danmark i dag. Jeg erkender på forhånd at det faktuelle niveau ikke nødvendigvis er særligt højt :-)

Soc.Dem.

Socialdemokraterne

En ægte socialdemokrat er et vanemenneske. Vedkommende stemmer på liste S fordi det gjorde forældrene og bedsteforældrene før dem. Det er trygt og godt, og har en duft af kolonihavehus-kaffe over sig.

"Solidaritet" er en af kerneværdierne for en ægte socialdemokrat. Dermed mener man typisk at de andre, som har mere end én selv, skal være solidariske. Det gælder ikke nødvendigvis den anden vej rundt. Hvis der er nogen som har det ringere end én selv, må de der har det bedre end én selv hjælpe. Selv kan man typisk ikke undvære noget.

Tingene skal i det hele taget, sådan helt generelt, helst ikke ændre sig for meget. Hævdvundne privilegier gives der meget, meget nødigt køb på, også selvom de efterhånden har udviklet sig til en belastning for samfundet. Det er jo, som for så meget andet, nogen andres problem, som de må løse.

Radikale

Det Radikale Venstre

En radikal bor typisk i omegnen af København eller på Frederiksberg, og benytter de nærliggende cafeer flittigt. Faktisk kan man sige at den danske café-kultur har sit primære udspring i det radikale miljø, ligesom det faktum at alle nyere kaffeautomater fra Wittenberg indeholder optioner for både Cappuchino, Cafe Latte, m.m. kan spores tilbage til samme firmas held med at sikre en status som eneleverandør med Københavns Universitet i starten af '90'erne.

Man kan kende en sand radikal på at vedkommende altid har ret. Altid. Sådan rent moralsk altså. Det hænder jo selvfølgelig fra tid til anden at virkeligheden er så uforskammet at arte sig anderledes end den burde, ifølge den overlegne radikale moralske verdensopfattelse. Det afskrækker dog ikke den radikale ildsjæl, som (afhængigt af alder og placering i det radikale hierarki) med enten ungdommelig entusiasme eller slet skjult irritation forklædt som overbærenhed må forklare virkeligheden hvorfor den (igen) tager fejl.

Ny All.

Ny Alliance

Ny Alliance er et forum for alle de som går ind for en bevarelse af velfærdssamfundet, men som ikke mener at ideologi er noget man skal blande ind i sagen. En nyligt allieret mener således ikke noget konkret om noget som helst, ud over at:

  • Der skal være råd til det hele
  • Det må ikke koste noget
  • Der skal være plads til os alle
  • Naser er bare for lækker ...
  • Socialisme er bare sidste århundrede-agtigt
  • Pia er grim og dum

NA deler vælgerkorps både med De Radikale og med Venstre. De radikale overløbere er folk som mener at Marianne Jelveds ensidige satsning på venstrefløjen har skadet den gamle radikale politik om til hver en tid at kunne mene det rigtige uden konsekvenser. De tidligere Venstre-stemmer er folk som gerne vil have en borgerlig politik, men som synes at Pia er grim og dum.

Venstre

Venstre

En rigtig venstremand er jyde, selvstændig erhversdrivende eller på anden vis beskæftiget i det private erhvervliv. Man går i virkeligheden ikke voldsomt op i politik, men stemmer på det parti som giver ham den største fordel i hans erhverv. Det med skattelettelserne plejede at være den vigtigste drivkraft, men det er gået lidt af mode her på det sidste. I stedet for betragter han et tilhørsfordel til Venstre som en af de bedste måder at "networke" på. Det er simpelthen her at man møder de rigtige folk.

Konserv.

De Konservative

En konservativ bor i Nordsjælland og er ud af en velhavende familie. Selv er man typisk ikke voldsomt godt begavet, men der behøves heller ikke meget talent for at kunne arve en formue. Man er konservativ fordi det er Papa og Mama og deres venner, og fordi det hører sig til i et dannet hjem, ligesom damask-duge og velpudsede sølvlysestager.

I fritiden går man gerne på jagt, hvor man optræder i en komplet latterlig mundering bestående af knickers, knæstrømper og en gammel ildelugtende Burberry-kasket, man har arvet efter Grandpapa. Jagtens højdepunkt er ikke, når man rammer noget - det gør man nemlig aldrig. Det er derimod når Papa's herlige forretningspartner rundhåndet deler ud af sin lommelærke. Så føler man virkeligt at man er trådt ind i de voksnes rækker. Ellers bruger man tiden på at hænge ud på Skovshoved Havn sammen med gutterne fra Ordrup Gymnasium.

Den sociale forståelse ligger det lidt tungt med for den konservative, for nu at sige det mildt. Man er strengt taget godt klar over, at der findes mennesker i samfundet, som ikke har det helt så godt materielt som en selv. Men man har lidt svært ved at forstå hvorfor de ikke bare laver nogen forretninger ligesom Papa, eller får nogle penge udbetalt fra familiefonden, ligesom anstændige mennesker gør.

SF

Socialistisk Folkeparti

En folkesocialist bor helst i eller tæt ved en af de større universitetsbyer. Man er typisk også universitets-uddannet (humaniora) og er offentligt ansat.

Man har absolut ingen forståelse for, at der skulle være nogen nærmere sammenhæng mellem indsats og udbytte. Der tales ofte om "værdierne i samfundet", med speciel fokus på at flytte dem fra de mennesker som har gjort en indsats, og til nogle andre mennesker, som egentlig ikke har gjort noget som helst specielt. "Værdierne i samfundet" er iøvrigt noget statisk, dvs. det er ikke noget der skabes eller forbruges - det er noget der er, og som man derfor kan trække uhæmmet på.

En socialist nærer nogle dybt romantiske forestillinger om "det arbejdende folk" som nogle djærve og karske guttermænd og -kvinder, som med blodet springende fra neglerødderne holder samfundet i gang ved samlebåndet, mens de med jævne mellemrum bryder ud i solidarisk sang og knytter den barkede næve mod udbytterne på direktionsgangen.

Selv kender de godtnok ikke nogen arbejdere. Dem er der nemlig ikke mange af på universitetet eller i villakvarteret hvor de bor. Funktionærparret der bor i rækkehuset overfor er vistnok begge medlem af HK, men det tæller jo ikke rigtigt. Men en af deres gamle studiekammerater, som nu er professor ude på RUC, har engang skrevet en afhandling, hvoraf det fremgår at der vistnok skulle være et par rigtige arbejdere tilbage nede i Nakskov, så der er stadig grund til at holde fanen højt.

DF

Dansk Folkeparti

Fra tid til anden er der en eller anden debattør som kommer til at antyde, at DF's vælgerskare ikke hører til blandt de hurtigste scootere på markedet. Som svar plejer Pia Kjærsgaard gerne forarget at afvise sådanne udtalelser som værende "uforskammede". Og det er da så sandeligt også uforskammet at antyde at andre mennesker er dumme. Det er også meget uforskammet at påstå, at Mogens Camre er grim som bare fanden og at Søren Gade er lidt småkvabset. Men det er de jo!

En folkepartist er ikke bare ubegavet, han er også en af de mest bange mennesker i Danmark. Det han er mest bange for er, at nogen skal komme og tage noget fra ham. På dette område minder han en del om socialdemokraten, hvorfor der også er en del vælgerudveksling de to partier imellem. Fremmede betragtes med mistro, ikke fordi han principielt er racist, men fordi man ikke kan stole på folk man ikke kender.

En DF'er er typisk håndværker eller selvstændigt erhvervsdrivende indenfor håndværksbranchen. Der er i det hele taget en del malerhjerner i partiet. DF'ere kan bla. kendes på enssiddende campinghabitter (for ægtepar) fra Bilka.

E-listen

Enhedslisten

Enhedslisten blev oprettet da en kreds af gamle marxister og kommunister blev trætte af at slås om, hvem der havde det reneste marxistisk-leninistiske partiprogram. Så derfor fusionerede DKP med KAP og SAP og FLAP og DAP og hvad de nu hed allesammen.

Hvad forskellen mellem SF og Liste Ø egentlig er, kan være svært at afgøre for udenforstående. Men en ægte enhedsgardist har aldrig tilgivet Aksel Larsen, at han brød med DKP over sådan en bagatel som opstanden i Ungarn. Og desuden betragtes SF som en samling slappere, da Gert Petersen en gang for skade kom til at sige, at man jo ikke kan hæve skatteprocenten til mere end 100%. Alle ved jo at de kapitalistiske udbyttere har uanede mængder penge gemt af vejen.

Det at være en gammel-kommunist/marxist kan sammenlignes med den gamle definition på en puritanist: Det er den snigende og lettere ubehagelige følelse af, at der et eller andet sted er nogen der har det sjovt. Men livet er hårdt og uretfærdigt, og derfor er der absolut ikke noget at grine af. Enhver der tror noget andet, kan bare kigge på Jette Gottlieb, så vil de vide hvad jeg mener.

Foto-albums (før 2008)

Dagens billede