Sommerferie i Italien 2006
Torsdag, 12. marts 2009 20:30
Sommerferien 2006 blev afholdt i Italien i perioden 3. - 12. juli, nærmere bestemt i Toscana, i området mellem Pisa, Livorno og Firenze.
Grethe havde fundet en fin campingplads ved navn "Le Capanne", som ligger på vestkysten tæt ved byen Cecina, mellem Livorno og Piombino. På denne plads havde vi som tidligere år lejet et mobilehome med god plads til vores familie. Af yderligere luksusfaciliteter kan nævnes aircondition, hvilket bekom familiens varmeallergiker (mig) ganske godt.
Vi lod vores egen bil stå i Danmark og fløj til Pisa via Milano. Her havde vi lejet en italiensk bil hos Avis (we're only number 2 and that Hertz). Bilens væsentligste fortrin fremfor vores egen var indbygget aircondition (og det er altså en god ting når det er varmt).
Inden vi drog afsted til vores campingplads så vi lige det skæve tårn i Pisa først. Det var naturligvis en stor oplevelse for ungerne. Jeg bed selv mere mærke i det meget store antal stærkt solbrændte unge mænd som allesammen solgte ekstremt billige, men garanteret ægte Rolex-ure, som den unge mand afbilledet her til højre. Men som jeg fortalte Anders: "Hvis noget er for godt til at være sandt, er det det som regel heller ikke".
Jeg så også flere meget smagfulde eksempler på italiensk design, såsom et par mandeshorts hvis påtrykte motiv var kønsdelene fra Michelangelo's David-statue, og et forklæde til kvinder med påtrykte bare patter. Desuden kunne man også få et forklæde med en vis Benito Mussolini's kontrafej. Nu vidste jeg godt at Il Duce efterhånden er mere stueren i Italien end Adolf er i hans hjemland, men alligevel studsede jeg lidt over sagen. Men da der lige ved siden af hang et forklæde med Che Guevara, tænkte jeg at det nok balancerede meget godt alligevel ...
Efter denne charmerende introduktion tog vi turen sydover til vores residens for de næste 7 dage. Vi tilbragte tiden med at bade (mest ungerne og Grethe), sidde i skyggen og læse bøger (mest mig), kigge på lokalkolorit og lave god italiensk inspireret mad.
Fordomme og realiteter
Det er altid rart at blive bekræftet i sine fordomme. Omkring italienere er der jo en del af den slags, og det er med stor fornøjelse at jeg kan bekræfte følgende fordomme:
- De kører som sindsyge.
- De har ikke noget organisationstalent af betydning.
- Kvinderne har generelt større patter end hos andre folkeslag.
Omkring kørestilen er det klart at den gennemsnitlige italienske bilist kører en hel del mere "nonchalant" end den typiske danske ditto. Kø-kultur har man ikke rigtigt - det gælder bare om at komme frem. Det oplevede vi bla. for fuld udblæsning, da vi skulle tage bilfærgen til Elba. Man startede med at line op i fine båse, ligesom i Danmark.
Men da det blev tid til ombordkørsel, var der ikke nogen fra færgeselskabet som gjorde sig den ulejlighed af styre hvilke rækker der kørte først. Alle 6-7 rækker begyndte bare samtidigt at slås om at komme ombord, via en enkelt rampe! Ikke noget pjat med at give plads og vise hensyn - det var bare om at holde sig tæt til den forankørende bil og ikke blinke med øjnene, for eller ville en hårdtpumpet donna i en lille fræk fræser af en Fiat uhæmmet presse sig ind foran én. Totalt kaos efter danske forhold, men åbenbart helt normalt under sydligere himmelstrøg. Resultatet kan ses på billedet til højre.
De italienske veje har også masser af parkering- og standsning-forbudt skilte, men den typiske italienske bilist synes overbevist om, at hvis man har brug for at parkere et helt åndssvagt sted, f.eks. i 2. eller 3. position, hvor man generer en masse andre mennesker, så tænder man bare katastrofeblinket mens man er væk, og så er det helt i orden.
Italien er et scooter-land. Enhver teenager med respekt for sig selv tøffer rundt på en af slagsen, og det er ikke den amputerede 45 km/t-version vi kender på de hjemlige egne. Den italienske scooter kan mageligt køre 100 km/t og gør det også så tit som muligt. Efter at have oplevet Firenzes mareridt af små ensrettede gader forstår man pludseligt hvorfor denne smarte lille tingest er så populær. Men man forstår ikke helt hvorfor der ikke sker flere færdselsuheld ...
Jeg fandt følgende beskrivelse på www.italy.dk som bekræfter mine observationer: "I Danmark kører man stort set bil efter et princip, der hedder: Jeg overholder reglerne, og forventer derfor også, at de andre gør det samme! Den holdning bringer sjældent noget godt med sig specielt i italiensk bytrafik. Italienerne kører nemlig med et helt andet udgangspunkt: Jeg overholder ikke altid reglerne, og tillader derfor som regel også, at de andre er rigeligt frække indimellem. Det betyder, at italienerne aldrig forventer noget godt af deres medbilister, og altid har foden i nærheden af bremsen. Faktisk kan man som dansker komme ud for at blive overfuset, fordi man ikke er fræk nok til at smutte over for gult-rødt, når der alligevel ingen biler er i krydset. Rådet er derfor: Hav et vågent øje på hver finger, vær parat på bremsen, og få trafikken til at glide med lidt fantasi."
Manglen på organisationstalent mødte vi en aften da vi var så uheldige at komme til en jernbaneoverskæring lige som bommene gik ned. Vi ventede et stykke tid, som man jo skal, og så kom der da også et tog. Så forventede vi jo li'ssom at bommene gik op igen. Det gjorde de bare ikke. Der gik vel en 4-5 minutter uden at der skete en s***. Og så kom der sør'me et tog mere! OK, fint nok, men så ville vi gerne se på et par bomme der gik op. Snydt igen - der gik ydermere ca. 5 minutter, hvorefter tog nr. 3 kom. Se, det var jo smart - hvis man er en luddoven italiensk sporvogter, som ikke gider alt det der bomme ned-bomme op pjat hele tiden. Vi andre kunne måske godt se en pointe i at lave trafikken flyde mellem togpassagerne.
Det der med de større ammeorganer er baseret er min egen helt subjektive vurdering, efter at vi havde besøgt vandlandet "Acqua Village" i Cecina. Der var forbud mod topløs badning (vi er jo i en katolsk land), men med det snit som badedragterne p.t. har kan det efter min mening være lidt ligemeget. Italienske kvinder har absolut intet imod at blive set!
Turisteri i Firenze
Efter 7 dage på pladsen afleverede vi vores mobilehome og kørte til Firenze, dog med et lille stop i en lille badeby nord for Livorno ved Arno-flodens udløb, hvor ungerne fik plasket lidt mere i Det Tyrrenske Havs salte bølger.
I Firenze havde vi lejet et 4-personers værelse på et lille hyggeligt familie-drevet hotel ved navn Colomba, som jeg havde fundet på Internettet. Her skulle vi bo de sidste to dage inden vi vendte snuden hjemad igen.
Værelset havde kabel-TV og aircondition, hvilket igen er ret godt at have når der er 34 grader i skyggen om dagen, og gaderne stadig er lumre og emmer af opsparet varme efter kl. 22.00. Den efterfølgende dag tilbragte vi med at beundre byens mange turistattraktioner, herunder Il Duomo og Campanilen, Palazzo della Signoria, Ponte Veccio, Palazzo Pitti og dets Sølvmuseum, samt Giardino di Boboli, et stort fint haveanlæg.
Vi fik også lige tid til at besøge Museo de Storia della Scienza (Museet for videnskabshistorie), som er beliggende i samme bygning som Galleria degli Uffizi. Her har de en fin samling af gamle videnskabelige instrumenter om måleapparater, såsom sekstanter, globuser, kort fra den gang man mente at jorden var flad, apparater til måling af tyngekraften, apparater til demonstration af statisk elektricitet, m.m. Der er bla. en hel afdeling med Galileo's instrumenter. Anders var meget facineret af al isenkrammet, og hans gamle far kunne heldigvis forklare lidt om hvad det meste af skidtet skulle bruges til.
