Årsrapport 2005
Torsdag, 12. marts 2009 19:14
Enhver respektabel organisation udsender ved årets afslutning en rapport, som gør status over det forgange år. Og da vi i det dynamiske og internationalt orienterede familiedynasti Elmholdt Inc. naturligvis ikke vil stå tilbage for nogen, skal vi også have sådan en ting. Vi præsenterer derfor med stolthed: Året 2005 set fra Farum.
Nye udfordringer
Den største ting der er sket har klart været Mathias' skolestart. Vores lille dreng er lige pludseligt ikke helt så lille mere (det er et klart tegn på alderdom, når man begynder at tænke den slags tanker). Børnehaven er blevet skiftet ud med 0.C på Solvangskolen og fritidshjemmet Idrætten. Mathias har klaret dette skift med bravour, hvilket til dels nok skyldes at han i forvejen var godt bekendt med Idrætten i og med at Storebror har gået der i de sidste 4 år. Skiftet fra børnehaven betød jo desværre, at der er venner han ikke ser helt så ofte mere, men til gengæld har han knyttet andre gode venskaber med nogle af hans nye klassekammerater. Så alt i alt har det været en problemfri skolestart
Anders havde også skiftedag, dog kun fra fritidshjem til -klub. Det er også gået ganske fint, hvilket kan iagttages når vi om eftermiddagen kommer for at hente ham. De fleste gange vil han nemlig ikke med os hjem, men tilbyder selv at gå eller cykle hjem, når klubben lukker og han bliver sparket ud.
Begge drenge er startet på Kidsvolley, som er en (for børn) tillempet form for Volleyball - en glimrende sport skulle vi hilse at sige. Anders går sammen med en del af sine venner fra skolen, men får også knyttet nogle venskaber uden for klassen, hvilket jo kun er godt. Mathias er desuden begyndt at gå til trampolinspring, hvilket han af en eller anden årsag synes er totalt sjovt.
Grethe har brugt året på at manifestere sig i sit nye job som Quality Coordinator hos Chr. Hansen, og derigennem sprede skræk og rædsel hos de knap så kvalitetsorienterede kolleger, der stadig svæver i den vildfarelse, at de kan snige deres projekter igennem uden alt det der kvalitets-snask. Men Grethe's radar er meget fintfølende og hendes tolerancetærskel tilsvarende lav. Så ka' de lære det, ka' de!
Mikkel har nu tilbragt sit tredie år med at hacke software for Tpack, hvilket er ganske lang tid hvis man tager mine tidligere engagementer i betragtning. Men dette får af forskellige årsager sandsynligvis en ende inden alt for længe (og så har vi jo ikke sagt for meget).
Ferie er bedst om sommeren
Vores sommerferie blev holdt i Wales, hvilket primært skyldes Grethe's ønske om natur, bjerge, vandreture, m.m. Det blev der nu ikke meget af, da ungerne synes at foretrække badestrande, lege-og forlystelsesparker og den slags frem for strabaserende udskejelser. Men skidt - vi er jo til for ungernes skyld.
Vi valgte i stil med tidligere år selv at køre i egen bil. Dette er lidt af en udfordring p.gr.a. af englændernes stædige fastholdelse af, at al kørsel sker i venstre side. Men det vænner man sig nu hurtigt til. Vi tog over med færgen mellem Esbjerg og Harwich, hvilket var en stor oplevelse for ungerne, som ikke havde prøvet at overnatte på en færge før. Mens vi sejlede indløb de første nyheder om terrorbomberne i London's Underground, hvilket lagde en umiddelbar dæmper på feriehumøret. Men det fik nu ikke lov til at ødelægge stemningen permanent.
Vi havde indlagt et stop med overnatning i Nottingham, hvor dagsordenen selvklart stod på Robin Hood - en pointe de lokale også havde fattet. Det skortede derfor ikke på turistattraktioner relateret til denne sagnhelt. Men da vi skulle have noget at spise, løb vi ind i en anden af englændernes besynderligheder, nemlig 1) at der ikke rigtigt findes restauranter som vi kender dem, men for det meste kun pubs, hvor man som tilbehør til det tynde sprøjt englænderne kalder øl eventuelt også kan få serveret noget der kun med god vilje kan kaldes mad, og 2) at børn i vid udstrækning er forment adgang til steder hvor man udskænker alkohol. F***ing Limeys! Til alt held faldt vi over en lokal filial af far hers amerikanske favorit-restaurant "Hard Rock Cafe". Her tilbydes god mad til rimelige priser, børn er velkomne og alt serveres til lyden af rockhits fra de sidste 30 år. Kan man forlange mere?
Herefter gik turen direkte til Wales. Vi havde (igen) lejet et mobile-home på campingpladsen Bryn Gloch i Snowdonia National Park. Det var et rigtigt flot sted, rent naturmæssigt, og selve campingpladsen var også ganske veludrustet. De små og krogede veje gjorde dog at man ikke skulle tage svingene alt for hurtigt, da man sådan set godt kunne risikere at der pludseligt stod et får midt på vejen og glanede dumt på en. En flot tur med gammeldags kulfyret tog op til toppen af Mt. Snowdon (højeste bjerg i Wales) blev det også til.
Billeder fra ferien kan ses under Fotoalbums.
Valgmuligheder
Kommunevalget i Farum var jo præget kraftigt af tvangssammenlægningen med Værløse. Men bortset fra at der nu er dokumentation for at der findes mere end 1000 personer i kommunen med svære realitetsfortrængningsproblemer (Velfærdspartiet fik 1.040 stemmer), gik det vel ganske godt.
Min personlige kandidat, Poul Barkler fra de Konservative, opnåede desværre ikke valg, men til gengæld kan man da trøste sig med at den mindst ringe borgmester-kandidat (ham der ikke skylder Brixtofte sin politiske karriere og hidtidige plads i byrådet) gik hen og vandt. At vi så bagefter skulle høre på en masse jammer fra SF og JovialKammeraterne om at de ikke kunne forstå, hvorfor de Konservative ikke havde lyst til at få borgmester-posten og regere på et ræverødt flertals nåde og barmhjertighed, er jo så bare kommunalpolitik når det er mest kedsommeligt.
Vi hårdt prøvede vælgere i Farum kan også glæde os over at kommunen forsvandt helt fra pressens radar efter valget, da en del andre kommuner heldigvis sørgede for mere underholdende indslag. Her tænker jeg primært på de mange parti-afhoppere, som gjorde livet på specielt Københavns Rådhus til en noget speget affære. Så der skal her fra Farum lyde en tak til driftige folk som Wallait Khan, Brigitte Jerkel, m.fl.
Julen 2005
I modsætning til sidste år, hvor vi lejede et luksus-sommerhus på vestkysten af Jylland og inviterede hele familien (2 hold bedsteforældre, Jakob, Mona + hele Astrid's familie fra Norge) til mega-julebal, forventer vi i år at få en lidt mere stille jul hjemme hos os selv. Vi får Ebeltoft/Grenå-delen på besøg selve juleaften, mens Møn-afdelingen kommer på besøg mellem jul og nytår.
Nytårsønsker
Vi vil gerne ønske alle som læser disse gyldne ord en rigtig god jul og et godt nytår. Selv har vi ingen specielle ønsker, planer eller fortsætter for det nye år, andet end at videreudvikle vores velfungerende kernefamilie-koncept. Men som al erfaring viser, så kan der jo hurtigt ske ting og sager, som man ikke har planlagt.
