Mathias i blæsergruppe
Mandag, 21. marts 2011 15:40
Mathias skal igen i år spille i Tivolis Koncertsal på Musikskolernes Dag. Denne gang vil han være en del af Kvintoratet som er et samarbejde mellem 5 musikskoler i Københavnsområdet.
Han deltager som obo-spiller i en blæsergruppe, som øver 3 lørdage her i foråret. Herefter samles orkesteret til en generalprøve i Galaxen i Værløse, hvorefter det går løs for alvor i Tivoli, søndag d. 19. juni 2011.
Ud over obo tæller orkesteret også trompeter, saxofoner, klarinetter, fløjter, diverse bas-blæsere (tuba, fagot), samt en slagtøjsgruppe som sørger for at de andre holder takten.
Til højre ses de koncentrerede musikere under blæserstævne 2, der blev afholdt i Gentofte. Det er Mathias i midten.